HESTEN FRA TORINO...

I torsdags var jeg i Grand Teatret med et par venner og se den ungarske film A TORINÓI LÓ (eller The Turin Horse eller bare Hesten Fra Torino). Et tungt, sort/hvidt værk på 2½ time fra 2011 - ja, den slags laves altså stadig. Man kan ikke sige at instruktøren Béla Tarr lod fortællingen flyve afsted. Filmen starter med beretningen om at filosoffen Nietzsche i 1889 reddede en hest fra at blive slagtet ved at kaste sig om halsen på den. Derefter gik han hjem og levede yderligere ti år, hvorefter han døde. Men hvad skete der med hesten? Ja, det er så det filmen handler om, og man må sige: Der sker faktisk ikke så skide meget med den hest. Men meget kort fortalt bor den i sin stald hos en gammel mand og hans datter. De er ret primitive folk, dagens højdepunkt er middagen, som består af en kogt kartoffel til hver, som de spiser med fingrene. Og stille og roligt ser vi så hvordan tingene omkring dem langsomt holder op med at virke, og til sidst holder selv solen tilsyneladende op med at virke, og så er man jo slemt på den.

Som sagt et lidt tungt værk, og nu når vi frem til hvorfor det er relevant for denne blog - for filmen virkede bare endnu længere og tungere med tanke på at jeg i tasken havde Jacob Christoffersen Trios nyeste CD, som bare hedder JC3, og den ville jeg jo gerne hjem og høre. Trioen består, udover Jacob, af Jonas Johansen på trommer og Jesper Bodilsen på bas. Derudover medvirker percussionisten Rune Harder Olesen på åbningsnummeret "Baker's Blues". Jacob har selv produceret og har også selv skrevet 7 af de 8 numre, det sidste er såmænd en coverversion af Bob Dylan's "Don't Think Twice".

Og se, nu er det så at det hele bliver lidt underligt. For det første havde den der hest fået mig så langt ned i tempo at det her indlæg, som burde have været oppe senest i søndags, først kommer op nu, altså mindst 3 dage for sent. Og netop idag holdt min mobil så op med at virke, så jeg ikke kan tage nogen billeder til at illustrere indlægget.

Hvis jeg får tid, og hvis solen ikke holder op med at virke i mellemtiden, vil jeg kigge lidt nærmere på Jacobs nu tre udgivelser i eget navn her i weekenden - man lad mig bare sige at jeg synes JC3 er et ganske forrygende og dejlig sprødt album. Hvis nogen skulle have lyst til at købe det er det udgivet på Stunt Records, og har nummer STUCD 11112. Jeg købte i øvrigt mit eksemplar i JazzCup lige over for Kgs. Have, og fik en hel tier i regnvejrsrabat.

Og så kan jeg da allerede nu løfte sløret for denne uges tilføjelse til samlingen, for jeg var såmænd i biffen igen idag og se den spanske gyser LOS OJOS DE JULIA (Julia's Eyes). Inden vi trådte ind i mørket var vi dog lige forbi Accord, hvor jeg fik købt Moiranas LONERS & LOVERS på vinyl. Den er produceret af Per Stan, som også spiller lidt percussion. Hvis man bare er interesseret i musikken og ikke alle mulige forskellige udgaver af samme skive kan det anbefales at man i stedet for vinylen investerer i 2CD udgaven der kom for et par år siden, den indeholder i sagens natur en masse ekstra i forhold til LPen. Iøvrigt kan det nævnes at den er udgivet på Polydor og har nummer 2380 023, hvilket vil sige at den udkom lige før Shu-Bi-Duas debut album, som havde nummer 2380 024...

TAKE THAT AND PARTY WITH TAKE TWO

I går, lørdag 16/7, skulle undertegnede og 3 andre Gurlier have været til Take That koncert i Parken. Det kom vi jo så ikke, da koncerten desværre blev aflyst, og så måtte vi jo finde på noget andet.

Det endte med at vi trillede til Strandpavillonen i Hornbæk, hvor Jørgen Thorup "og venner" (som igår var B-Joe) skulle underholde restaurationsgæsterne. Jørgen og B-Joe spillede et udvalg af alt muligt - en del Elton John, forskellige andre klassikere inklusiv "Rich Girl", en enkelt af Jørgens egne numre (det smukke "Når Du Tager Herfra"), og også et par Shu-Bi-Dua numre til ære for os Gurlier ("Hvalborg" og "Står På En Alpetop"). Det var andet år i træk at jeg oplevede Jørgen på Strandpavillonen, men i modsætning til sidste år lykkedes det mig denne gang at få et af menukortene med hjem. Som det ses har Jørgen fået en prominent plads lige midt på kortet - klik billedet for en større version.

Jeg var så heldig tidligere på dagen at have fået et eksemplar af Jørgens nye single "Don´t Stop" i en promotion only udgave. Jørgen havde været så flink at donere en stak til Gurlierne, og jeg havde altså tilfældigvis min på mig da vi overværede "koncerten", og jeg benyttede mig naturligvis af lejligheden til at få den signeret med det samme.

Som det ses af billederne indeholder singlen to numre, nemlig "Don´t Stop" skrevet af Jørgen, B-Joe og amerikanske Pamela Oland, og "Man Of Her Dreams" skrevet af Peter Busborg og Jimmy Colding fra Zididada. På det første nummer deltager Jørgen, Klaus Menzer, Dan Hemmer, Michael Engman, B-Joe, Anders Bo Jespersen, Peter Busborg og Arvid Nielsen, på det andet deltager Jørgen, Jimmy Colding og Peter Busborg. Coveret er iøvrigt kreeret af en anden gammel kending, nemlig Paul Callaby.

Der fulgte også denne pressemeddelse med singlen.

Alt i alt blev det en hyggelig aften alligevel, selvom vi altså missede Take That. Men som Jørgen sagde med henvisning til sig selv og B-Joe, så fik vi Take Two i stedet.

Så tak til Jørgen og B-Joe for en hel aften med god musik, og tak til Gurlierne AN, K, LI og US for det hyggelig selskab.

JUL, JAZZ OG DIRCH PASSER...

I går, fredag, var jeg til koncert med Jonas Johansens Move på Frue Plads midt i København. Koncerten var en del af årets jazzfestival, og Jacob Christoffersen spillede piano.
Før koncerten mødtes jeg med Gurli AN og han havde et par CDer til mig, nemlig Van Toornburg's "Mono" og Michael Bundesen's "Peters Jul".

"Peters Jul" havde jeg naturligvis i forvejen, men kun den oprindelige udgave fra PolyGram/Jingelfabrikken fra 1995. Det viser sig at den er genudgivet af CMC i 2001, og det var denne udgave Gurli AN havde fundet. Jeg vidste slet ikke den var genudgivet, så det var en lækker overraskelse.

Van Toornburg's "Mono" indeholder 10 numre plus et bonusnummer ("Kun I Nat"), og det er dette bonusnummer der gør CDen interessant for undertegnede, for her spiller Ole Kibsgaard harmonika. Om der findes udgaver UDEN bonusnummeret ved jeg ikke, men det gør der velsagtens. Denne her udgave er desuden en digipack med en indlagt 8 siders booklet, og for at det ikke skal være løgn er den også promo stickered, dvs. der sidder et lille klistermærke på bagsiden, der angiver at det er en promotion udgave. Personligt foretrækker jeg at denne oplysning er trykt på selve CDen, for alle og enhver kan jo i princippet fremstille sådan et klistermærke og sætte på, men alligevel...

Og nu vi er ved Ole Kibsgaard, så købte jeg det nye nummer af flimbladet EKKO (#53), der som det fremgår af forsiden, indeholder et interview med instruktøren bag den kommende film om Dirch Passer, Martin Zandvliet. Filmen hedder slet og ret DIRCH, og har premiere 25. august i år. Ole Kibsgaard har en rolle som guitarist (uden navn). Han bliver ikke umiddelbart nævnt i bladet, så det er ikke derfor man skal købe det.

Nå, men det var den der koncert med Jonas Johansens Move vi kom fra. De spillede ca. 2 timer, og regnen stoppede og solen kom frem da de begyndte. "Skyerne skiller når Shubberne spiller" hedder det sig jo, og det er åbenbart nok at en af dem er med - det er da rart at vide. Efter koncerten snakkede jeg kort med Jacob, som kunne bekræfte forlydender om at han havde en ny CD ude med sin trio (som udover ham selv er Jonas Johansen på trommer og Jesper Bodilsen på bas). Den må jeg se at få fremskaffet. Der blev også lige tid til at signere mit festivalprogram inden han hastede videre på sin cykel. Han skulle nå at spise inden han kun en time senere endnu engang skulle spille. Desværre var jeg forhindret i også at se og høre denne koncert.

INTRODUKTION

Velkommen til min nye blog. Hvis du læser med her har du nok en eller anden form for interesse i Shu-Bi-Dua og de efterhånden temmelig mange musikere der har været medlem af bandet i kortere eller længere tid gennem de sidste snart 40 år. Jeg har været fan af bandet siden jeg første gang hørte SHU-BI-DUA 7 i december 1980, og har været samler ca. ligeså længe.

Først fik jeg samlet kopier af pladerne på kassettebånd, kopieret fra mine forældres venner og bekendte, og der var heldigvis flere af dem der havde nogen af pladerne. Så købte jeg de originale kassettebånd, min lokale FONA havde de fleste, og senere endnu købte jeg så LP udgaverne.

Da jeg nu havde alle LPer og kassettebånd opdagede jeg til min overraskelse at de enkelte medlemmer sørme også lavede ting ved siden af Shu-Bi-Dua, og så tog det for alvor fart. Jeg opdagede også at de enkelte plader var kommet i forskellige optryk, med større eller mindre forskelle på covers og/eller labels.

I perioder har samlermanien været sat på pause, men i den sidste tid er det bare kørt derudaf, og der er kommet nye ting til samlingen hver uge. I et stykke tid har tanken om at lave denne blog ligget og rumlet, og nu er den altså blevet en realitet. Det er ikke en nyhedsblog som sådan (selvom der sikkert vil dukke nyheder op fra tid til anden), men en personlig beretning om et liv som samler.