søndag den 17. juli 2011

TAKE THAT AND PARTY WITH TAKE TWO

I går, lørdag 16/7, skulle undertegnede og 3 andre Gurlier have været til Take That koncert i Parken. Det kom vi jo så ikke, da koncerten desværre blev aflyst, og så måtte vi jo finde på noget andet.

Det endte med at vi trillede til Strandpavillonen i Hornbæk, hvor Jørgen Thorup "og venner" (som igår var B-Joe) skulle underholde restaurationsgæsterne. Jørgen og B-Joe spillede et udvalg af alt muligt - en del Elton John, forskellige andre klassikere inklusiv "Rich Girl", en enkelt af Jørgens egne numre (det smukke "Når Du Tager Herfra"), og også et par Shu-Bi-Dua numre til ære for os Gurlier ("Hvalborg" og "Står På En Alpetop"). Det var andet år i træk at jeg oplevede Jørgen på Strandpavillonen, men i modsætning til sidste år lykkedes det mig denne gang at få et af menukortene med hjem. Som det ses har Jørgen fået en prominent plads lige midt på kortet - klik billedet for en større version.


Jeg var så heldig tidligere på dagen at have fået et eksemplar af Jørgens nye single "Don´t Stop" i en promotion only udgave. Jørgen havde været så flink at donere en stak til Gurlierne, og jeg havde altså tilfældigvis min på mig da vi overværede "koncerten", og jeg benyttede mig naturligvis af lejligheden til at få den signeret med det samme.


Som det ses af billederne indeholder singlen to numre, nemlig "Don´t Stop" skrevet af Jørgen, B-Joe og amerikanske Pamela Oland, og "Man Of Her Dreams" skrevet af Peter Busborg og Jimmy Colding fra Zididada. På det første nummer deltager Jørgen, Klaus Menzer, Dan Hemmer, Michael Engman, B-Joe, Anders Bo Jespersen, Peter Busborg og Arvid Nielsen, på det andet deltager Jørgen, Jimmy Colding og Peter Busborg. Coveret er iøvrigt kreeret af en anden gammel kending, nemlig Paul Callaby.

Der fulgte også denne pressemeddelse med singlen.


Alt i alt blev det en hyggelig aften alligevel, selvom vi altså missede Take That. Men som Jørgen sagde med henvisning til sig selv og B-Joe, så fik vi Take Two i stedet.

Så tak til Jørgen og B-Joe for en hel aften med god musik, og tak til Gurlierne AN, K, LI og US for det hyggelig selskab.

1 kommentar:

  1. Selv tak A. Det var en hyggelig aften, trods alt :)

    SvarSlet